Gennem de seneste år har jeg beskæftiget mig med rekruttering indenfor flere områder. Primært har jeg arbejdet indenfor logistik-, speditions- og transportbranchen, beskæftiget med Junior- og Seniorstillinger i hele organisationen – også inden for regnskab, økonomi og salg.
Derudover har jeg beskæftiget mig med opstart og etablering samt udvikling og salg. Min største motivation ligger i den succes, der opnås, når den rigtige kandidat passer til det rigtige job i en virksomhed – hvor som helst i organisationen.
Det er med dette in mente, at jeg skabte mit eget rekrutteringunivers ASSET Rekruttering – jeg tager udgangspunkt i mine kandidaters kompetencer og behov, for at sikre succesen og den positive oplevelse både som kunde og som kandidat.